For lidt over 300 år siden fandt et af Danmarkshistoriens blodigste søslag sted i Køge Bugt. Et slag, der blev skæbnesvangert for et af de vigtigste skibe i den danske flåde og dets besætning på små 600 mand.
Danmark-Norge var midt i en langvarig strid mod vores svenske naboer i Den Store Nordiske Krig, da den danske flåde lå for anker i Køge Bugt den 4. oktober 1710. De 45 skibe var egentlig på vej til Baltikum, hvor de skulle ledsage russiske tropper til København, som skulle hjælpe os i kampen mod vores fælles fjende.
Men så langt nåede flåden ikke. I hvert fald ikke linjeskibet Dannebroge, flådens spydspids i Køge Bugt.
Fra udkigstønden i toppen af masten lød et råb. Skib i sigte.
Snart kommer en stor flåde med svenske sejl til syne i horisonten.
Ofrede skibet – og små 600 søfolk
På Dannebroge får den dansk-norske kommandør Ivar Huitfled vendt det store træskib og affyrer kanonerne mod de svenske skibe, der allerede har startet et bombardement mod den desorienterede og spredte danske flåde, der har svært ved at besvare svenskernes angreb.
Pludselig bliver Dannebroge indhyllet i en tyk røg. Men skibet har ikke taget imod en svensk fuldtræffer. I stedet er Dannebroge blevet antændt af en af dets 82 kanoner, der er brudt i brand.
Herefter tager Ivar Huitfled beslutningen, der skal ophøje hans eftermæle til søhelt.
I stedet for at søge mod land, lader Huitfeld ankeret kaste. Skibet fortsætter med at forsvare den danske flåde, indtil flammerne når Dannebroges krudtkammer.
Resultatet er en gigantisk eksplosion, hvor flere hundrede søfolk bliver slynget rundt i et virvar af splintret træ og jern og kropslemmer, mens de sørgelige rester af flådens stolthed synker til bunds.
Kort tid efter hører slaget op på grund af vejret, og de to stridende flåder søger hver til sit. Men som dagene går, skyller flere og flere lig i land.
Det anslås, at antallet af overlevende blandt de omkring 600 søfolk ombord på skibet kan tælles på to hænder.
Så blev der stille – indtil gravrøvere kom
Siden passerer flere hundrede år, hvor resterne fra Dannebroge som soldatergrav ligger uforstyrret på bunden af Køge Bugt.
Men i 1980’erne kommer der igen aktivitet omkring det gamle skib, da vraget bliver genfundet af sportsdykkere.
- Dannebroge er et vigtigt vrag, fordi det er med til at give liv til historien om søslaget i Køge Bugt og søhelten Ivar Huitfeldt. Der er så meget historie i det vrag, og vi kan bruge det til at formidle den videre, siger Morten Johansen.
Han er chefmarinarkæolog ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som har det marinarkæologiske ansvar for fund på Sjælland og Øerne, Bornholm samt farvandene øst for Storebælt.
Men med genkomsten af det forliste skib følger hurtigt en ny udfordring: gravrøvere.
Trods et strengt forbud mod at dykke ved vraget – medmindre man som klub har særlige dispensationer – forsvinder flere og flere klenodier fra Dannebroge.
Sølvmønter, men især knogler fra omkomne sømænd, bliver stjålet fra massegraven. Den problematik fik i 2010 Vikingeskibsmuseet til at sætte ind ved vraget.