- Han var efter mig i forhold til alle de ting, som jeg selv varetog. Hver gang, han ville sige noget til mig, kom han ind, når jeg sad på kontoret alene, og så lukkede han døren, så jeg har aldrig haft vidner til nogen af de her ting, siger hun.
Mette Duch forklarer, at hun ikke havde fået besked om, at nogen skulle være utilfredse med hendes arbejde, men alligevel følte hun en klar modstand fra sin nye kontaktperson:
- Han var mistroisk, og han gjorde alt for at få ødelagt min selvtillid. Han insinuerede for eksempel, at nu var det jo ikke alle, der var så tilfredse med mig, men når jeg spurgte ind til det, så ville han ikke sige, hvad det handlede om.
Hun gik til formanden for menighedsrådet, for at tale om, hvad hun oplevede, og hvor knust hun var.
Her fik hun at vide, at der ikke var andre, der ville påtage sig rollen som kontaktperson, hvorfor opgaven var landet på den nye kontaktpersons bord. At hun var ulykkelig og havde det dårligt, når hun var på arbejde, kunne der ikke gøres noget ved, fordi hun som medarbejder alene var kontaktpersonens ansvar.
Og så var der ikke andet at gøre end at fortsætte med at arbejde under ham, for der er ingen andre end menighedsrådet selv, der kan bestemme over medlemmerne af menighedsrådet - med mindre man selv stiller op ved et menighedsrådsvalg.
Sådan er det i hele den danske folkekirke.
Søvnløshed og usikkerhed
Hvis du nogensinde selv har været udsat for mobbende handlinger på din arbejdsplads eller i din skole, så ved du, at det kan være umuligt at pege på den ene situation, der fik det hele til at ramle sammen om ørerne på dig.
Sådan har Mette Duch Olesen det også.
- Det har virkelig været en langsom død, og det er så svært. Fordi jeg har været i det. Jeg har næsten ikke oplevet, hvornår kvælertaget blev taget første gang, men langsomt opdagede jeg, at jeg til sidst var næsten død, siger hun.