Det var en varm sommerdag – og med nutidens (sol)briller var det lig med en dukkert i havnen eller måske en farvestrålende aperol spritz hos en af byens mange cafeer.
Men sådan var det bestemt ikke tilbage i 1800-tallet.
Her blev man på en varm sommerdag i stedet mødt af en uappetitlig lugt af – ja, lort.
Der var nemlig ingen kloakker. I stedet var der dybe rendesten, hvor regnvand, spildevand og menneskelige ekskrementer blev opsamlet.
Meget bedre lugtede det ikke i byens lejligheder. For i midten af 1800-tallet kunne du glemme alt om træk-og-slip toiletter. I stedet måtte du besørge på en god gammeldags lokumsspand – ofte under trappen – og spandens indhold blev kaldt latrin.
Når latrinen endelig blev afhentet, var det af byens Natmænd. Og behandlede man dem ikke godt, kunne de godt finde på at tabe afføringen.
Konsekvensen af det manglende kloaksystem var dog ikke kun vrede Natmænd, lort i gaden og en ulækker lugt i næsen. Kombinationen skulle vise sig at være gunstige levevilkår for bakterien Vibrio Cholerae – bedre kendt som Kolera.